Lidt om Bedlington terrierens....



Udseende.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Tilbage til
toppen


Efter Int. standard.: 

Vægt ca. 8-10 Kg. Højde v. skuldre ca. 40 cm. 

Hanner generelt større end hunner. 

Ryggen højt hvælvet over lænden, hvad der giver en dyb brystkasse og en optrukken buglinie. 

Brystkassen dyb og bred. 

Hovedet med en kort skal og lang kæbe. 
Ørene trekantede med afrundede spidser. 
Øjnene fremtræder trekantede. 
Læber der ikke hænger, men lukker sammen overalt. 
Store næsebor. 

Halsen lang, og gradvist smallere opefter. 
Løfter sig godt op fra skulderpartiet, hovedet bæres temlig højt. 

Halen tyk ved roden, løber jævnt ud i en spids, lavt sat, og bæres i en bagudvendt bue, aldrig op over ryggen, eller ind under kroppen. 

Lange harepoter med tykke store trædepuder.


Efter andres mening.: 

Udseende: Særpræget, nærmest som et lam. 

Rottehale, der aldrig stritter lige op i luften, men nærmere falder nedad og bagud. (Hvis den da ikke lige er i gang med at logre!) 

Hovedet pæreformet, med et mildt og venligt udtryk. 

Øjnene store - nærmest trekantede, med hår foran, som man da umuligt kan se igennem !

Hængeører med en kvast på. 

Pels: Krøllet, silkeblød, uld-agtig, med små stive 'pickelhår' imellem. 

Gang: Hoppende, let trippende, altid elegant. 

Løb: En rigtig langbenet 'racer' der vender på en tallerken, og let løber om hjørner med større hunde.


Farver. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Tilbage til
toppen

Der er to væsentlige farvevarianter, den blå, og den leverfarvede (tan). 

Den blå variant har sorte kløer, sorte øjne,  læber og snude. Som hvalp er pelsen altid kulsort, og som voksen bliver pelsen så gråblå, men hunden beholder de sorte læber, kløer og øjne.

Den leverfarvede har lysebrune kløer, brune øjne, snude og læber. Som hvalp er pelsen mørkebrun, og som voksen skifter pelsen farve til en meget lys rødbrun farve.

Disse to farver findes også som blanding.

En fjerde -  mindre udbredt variant er den sandfarvede. 

For alle gælder at pelsen skal have en så mørk pigmentering som mulig. men at "top-knot'en" skal være så lys som mulig.

Kennel Komtessa's

To hvalpe i leg. 

Forskellen på en blå og en leverfarvet variant ses tydeligt.


Allergi- 
venlighed. 
 
 
 
 
 
 
 
 

Tilbage til
toppen

Lady Leika vom Orkelsfelsen

En 'blå' hvalp på 11 uger.
 


Alle hunde, uanset race og 'beklædning' har allergistoffer i spyt, urin, hår, pels og hudskæl. 

Kort-  såvel som langhårede. 

Det siges at Bedlington terrieren, fordi den ikke selv fælder sin pels, skulle være velegnet som husdyr, selvom man har allergi. 

Det er dog ikke bekræftet fra videnskabelig side af, og må stå helt for min egen regning.


Pelspleje.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Tilbage til
toppen

Lucky Blue Kerry

Hovedet med den karakteristiske top - knoten,
og på ørerne de karakteristiske kvaster.


En Bedlington terrier skal i modsætning til de 'stivhårede' terrier-racer ikke trimmes, men klippes. 
 

Benene bliver klippet tykke som stolper og brystkassen langhåret, så den virker dyb og muskuløs. 
 

I den daglige pleje er det vigtigste nok at hunden ikke selv fælder sin pels, og derfor ofte skal kæmmes, for at komme af med de overskydende hår, da de ellers vil sidde og danne knuder i pelsen, som i første omgang forhindrer hunden i at bevæge sig frit. Og som i det lange løb kan føre til hudbetændelse. 


Tempe- 
rament. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Tilbage til
toppen


Bedlington'en er en livlig, nysgerrig, børnevenlig, legesyg, kærlig og utrolig tålmodig hund. 

Den er meget tillidsfuld, finder sig i stort set alt og er meget godmodig. 

Dens godmodighed må dog ikke forveksles med skyhed, svaghed eller nervøsitet. 

På de rigtige tider er den nemlig både modig, vagtsom og påpasselig nok. 

Hvis du hører til dem der går rundt og mener at en terrier nødvendigvis er en 'lille arrig hund' der altid gør, så må du tro om, ihvertfald om denne race.

En Bedlington er nemlig utrolig 'nabovenlig.' den gør stort set aldrig.

kerry+bold

Bedlington 'dræber' bold.


Oprindelse.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Tilbage til
toppen 


Racen kan i England spores tilbage til byen Bedlington, hvor racen omtales i starten af det attende århundrede. 

I Danmark nævnes den første gang i slutningen af det attende århundrede. 

Men dens egentlige oprindelse fortaber sig i det uvisse. 

På samme måde fortaber dens stamfædre sig i mørket.

Bedlington og Dandie Dinmont 1866
Bedlington og Dandie Dinmont terriere fra 1866. 

Ser du en tætklippet, eller en våd Bedlington, er der dog ikke meget tvivl om at kropsbygningen peger på en whippet-type. 

Bedlington ca. 1900

Bedlington fra starten af det 1900' århundrede. 

En god historie er det dog, at den oprindeligt blev opdrættet af engelske minearbejdere for at hjælpe med at fange rotter i de snævre minegange. Og de hår den har foran øjnene skulle angiveligt forhindre den i at få jord i øjnene, når den jagtede igennem de ofte snævre, støvede minegange. 

En historie der bekræftes af at den herhjemme, ude på landet, i gamle dage, blev brugt som en overlegen rottefanger.

Bedlington terrieren anno 2000 er der dog ikke meget 'rottehund' over, der er vist mere tale om en rar 'klappehund.' 


Sygdomme. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Tilbage til
toppen


Bedlington-racen, både i udlandet og herhjemme er desværre ofte bærer af den genetisk bundne, og derfor arvelige sygdom kobbertoxicose. (KT.eller CT.) som gør at hundens lever har besvær med at udskille kobber fra foderet, og hunden derfor udvikler en form for kronisk leverbetændelse. 

Sygdommen er arvelig, den smitter ikke.

På grund af det arbejde som alle anstændige avlere lægger i at eliminere sygdommen sammenholdt med de nye regler for stambogsføring, vil du næppe støde på syge hunde i fremtiden. 

Gennem årene 2000 & 2001 var der regler, som udelukkede brug af syge hunde, såvel som hunde der alene var bærere af genet til avl.

På grund af risikoen for at fremme andre sygdomme gennem den voldsomme genetiske indskrænkning af avlshunde som det medførte, vedtog DKK's sundhedsudvalg  sidst i 2001- efter afstemning blandt racemedlemmerne i DTK-  nye regler på dette område, som bestemmer at racen (ud over de sædvanlige regler angående præmiering og avlsgodkendelse ) yderligere har følgende avlsrestriktioner

Avlsrestriktioner
gældende fra d. 1. Jan. 2002:

Afkom kan kun stambogsføres dersom begge forældre er DNA-testet for kobbertoxikose før parring.

Afkom kan stambogsføres efter DNA-testede raske hunde og DNA-testede anlægsbærende hunde, under forudsætning af, at en bærer kun må parres med en rask partner.

Det betyder at i det omfang som DNA-testen er korrekt vil der i fremtiden ikke kunne fødes hvalpe der muligvis kan udvikle kobbertoxicose.

BEMÆRK :

Denne restriktion er indført fra den 1. Januar 2002 og omfatter alle hunde i racen, uanset hvornår de er født eller registreret.

Hvis du vil vide mere om Kobbertoxicose.


Nyttige 
adresser, 
hvis du vil
vide mere.

Tilbage til
toppen

DTK. Ansvarlig racerepræsentant : 
Adelina Rogowska-Wrzesinska.

Tlf.: 3095 9779

e-mail: Bedlington racerepræsentant.